9 australorps kyllinger lagt under skruk.
Vi fik i går lagt 9 kyllinger under en orpington skruk. Den første ville ikke tage dem, men den havde også været skruk i snart 4 uger. Den havde lagt på 8 æg der ikke kom noget ud af. De 2 var der en færdig kylling i og de andre var rådne. Den anden skruk havde kun lagt godt en uge og den var meget modtagelig for en lille flok unger. Vi kiggede til den et par gange i aftes og stadig her til morgen passer den godt på dem. Håber det fortsætter. Den 1. skruk kom ind til æglæggerne og orpington hanen og den nåede kun lige at flyve af pinden her til morgen før hanen var over den. Så nu skal den bare tilbage i æglægning og så kan vi få rene orpington æg til skruk eller maskine. Jeg rensede Rcom´en og den er nu klar til at modtage de æg der stadig ser ok ud fra motorrugeren i stalden. Der var 15 der kom forbi 1. lysning og det er jo spændende at se om der er udvikling i dem alle stadig. Jeg synes jeg var rimelig streng i vurderingen af om de var ordentligt befrugtede eller ej. Jeg har allerede 21 ruge æg klar til at fylde i maskinen i stalden når den bliver tom. Venter måske til fredag eller lørdag så vi kommer tæt på 30 æg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar