Fik reddet en pæon fra det forsømte bed i midten af forhaven. Den står nu i planteskolen sammen med snart en del andre stauder.
Om livet på Kastaniely. Vi er en lille familie på 4 personer. Vi nyder livet, årstiden og de processer der følger med et liv på landet. Vi holder meget af at bo på Kastaniely og arbejder hele tiden på at optimere stedet ud fra vores værdier.
Søg i denne blog
mandag den 29. april 2013
Rhododendron
Fik plantet 2 nye rhododendron i forhaven og givet noget topdressing til de to der stod i forvejen. Har købt noget nyt gødning som jeg skal til at dele ud.
Asparges
Vi fik gravet et bed til asparges og byggede en ramme til bedet. Herefter plantede vi 20 aspargesplanter i 2 rækker.
fredag den 26. april 2013
Stiklinger
Satte idag de siste 400 stiklinger. De står fra hegnet 2 rækker pr sort. Energipil, longbud, leichester, americana og bleu.
onsdag den 24. april 2013
Pilestiklinger
Så fik jeg sat de første 2 rækker pil. Jeg skulle lige finde teknikken og derefter gik det fint. Jeg har lavet et hulbræt til at sikre en ensartet afstand på 20 cm mellem planterne og to stykker pind der giver en rækkeafstand på 80 cm. Jeg lagde en række grus på den yderste kant og små bunker langs den anden række. Håber meget på ikke at få problemer med flyvende plastik.
tirsdag den 23. april 2013
Afbarkning af de sidste stammer for i år
Så når jeg ikke at få flere lærkestammer ud fra den beplantninger der er i marken hos svigerforældrene. Resten må fælles efter høst. Den sidste stamme blev afbarket og lavede for sjov en lille stopmotionvideo af forløbet. Det er ikke svært, men det ser nu lettere ud ved 4 fps ;O)
Nu skal stammerne så lige tørre nogle måneder (ved ikke om det er strengt nødvendigt med lærk) og så skal der stemmes ud til remme og stolpefødder og så kan vi komme igang med byggeriet af en shelter.
mandag den 22. april 2013
Haner
Så fik jeg slagtet 17 haner. Det var lidt en drøj omgang men vi trængte til at få afsluttet det. Uheldigvis stak der to haner af fra os og dem må vi slagte senere. Hønerne fra stakladen er flyttet i hønsehuset og vi har nu ca. 11 høner og 1 hane derovre. Nu kan vi samle æg til dette års sene rugninger.
søndag den 21. april 2013
Plastik
Så fik vi rullet 18 * 25 meter plastik ud. Vi nåede det lige i morgenens stille luft og kort tid efter vi var færdige blæste det op. Vi skal nu have stukket 1000 pilestiklinger i jorden. Det er dejligt med alt det der skal nåes i foråret.
fredag den 19. april 2013
Stauder
Nu er jeg kommet igang med at pottet de forspirede stauder op. Jeg skal gerne have det gjort færdigt så jeg kan begynde at forspire salat og basilikum til urtehaven. Solhattene begynder at se rigtig lovende ud. Er spændt på hvor meget fart de tager nu de får mere jord. Den anden bakke har akelejer og røllike.
onsdag den 17. april 2013
Trailer
Efter 6 1/2 år var min trailer bund så slidt at den gav efter for noget tungt brænde. En ny plade blev købt ind og idag skulle den skiftes. Det gik forholdsvis nemt og jeg håber nu at traileren kan køre med mange læs i de kommende år. Vi brugte malertape til at strege op på og save igennem. Vi brugte bræddebolte i stedet for de nitter vi borede væk.
søndag den 14. april 2013
Hæk
Så fik vi plantet hækken. Jeg hentede planterne ved 9.30 tiden og så var jeg hjemme ved 11.00 tiden. Vi fik sat et par meter inden vi spiste frokost og bagefter fortsatte vi. Vi manglede 6 meter efter kaffetid og de blev også sat. Nu mangler bare at fodre dem med lidt kompost og så få trukket noget hegnstråd igennem de stolper jeg har sat op.
lørdag den 13. april 2013
Blomsterbedet i forhaven
Så fik jeg forårsrengjort jorden i det lille staudebed i forhaven. Det var ikke helt let at se hvor stauderne var men når man fik fjernet blade og nedfaldne grangrene så kunne man finde en pæon her og en hosta der. Alt sammen er det helt klar til at skyde op så snart den lovede varme kommer. De snakker om 18 grader i den kommende uge. Påskeliljerne har også kun lige brudt jorden selvom vi er midt i april.
lørdag den 6. april 2013
Shelter
Så er jeg igang med at skaffe hjørnestolperne til min kommende shelter. 2 lærketræer gav 4 stolper. Jeg fik også lejlighed til at afprøve min nye båndkniv. Den fungerede rigtig godt og med håndøksen ved min side kunne man hurtigt få en knast slået af.
onsdag den 3. april 2013
min hjulhakke
Sidste år fik jeg fremstillet en hjulhakke efter inspiration fra en amerikansk youtube bruger. Den er rigtig god og man kan lynhurtigt holde store arealer fri for frøukrudt.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
























